Endnu engang fem gange guld til Gangnam.
Gangnam Sportstaekwondo Virum har været til Europas største og sværeste taekwondostævne German Open med deltagelse af mere end 330 deltagere fra 22 nationer. Med sig hjem fik klubben alle de fem guldmedaljer som Danmark opnåede til stævnet samt fire sølvmedaljer, og Gangnam viser dermed endnu engang, at de suverænt er en af Danmarks mest succesfulde taekwondoklubber. Gangnams udøvere bidrog stærkt til at Danmark fik en plads som andenbedste nation, kun overgået af Tyskland selv, idet klubbens udøvere stod bag 42 medaljepoint ud af Danmarks samlede 58 point.
Eva Sandersen lagde ud med at vinde alle tre runder i gruppen U14 damer, og hun har nu i over et år været ubesejret i Europa. Efterfølgende var hun igen i aktion i gruppen freestyle U17 damer, hvor hun sikrede sig en andenplads med en ny koreografi, der forhåbentligt bringer hende øverst på podiet ved EM i Serbien. @Annaline Søeberg vandt derefter gruppen U18 damer på trods af sygdom, der nær havde stoppet hendes deltagelse ved stævnet. Annaline blev skarpt forfulgt af Cornelia Heinisch, som på ny viste god form og tog en andenplads i samme gruppe. Både Annaline og Cornelia vandt sammen med Emma Kayerød Rasmussen endnu engang gruppen team U18 damer, og de gjorde det dermed klart, at de er Europas førende tophold i klassen. Emma vandt derefter gruppen freestyle pair U17 sammen med Loke Frandsen (Bornholm), og de står dermed som ubesejrede. Emmas gode takter fortsatte yderligere, da hun sammen med Christian Noes-Rasmussen tog andenpladsen i gruppen pair U18. Sammen har de hele sæsonen været ubesejrede, men måtte denne gang se sig slået af et hollandsk hold. Christian sikrede sig sammen med Loke Frandsen og Nikolai Kronborg (Holbæk Moosul) en førsteplads i gruppen team U18, hvilket er en god optakt mod EM i Serbien. Sidst men ikke mindst fik Melanie Peinow, sammen med sin nye mixpartner Emil Nøerby (Risskov), en andenplads i gruppen pair U14. Det var parrets blot tredje stævne, og det er flot, at de fra starten af, er blandt gruppens bedste i Europa.
Klubbens cheftræner Bodo von Münchow er overordentligt glad og udtaler ”For det første er det glædeligt, at klubben kan hjælpe med til, at Danmark kommer frem, for det er kun via et godt samarbejde, at små nationer som Danmark, for alvor kan slå igennem, og for det andet bevirker klubbens gode resultater, at andre nationer nu direkte spørger til, om vi vil lave et træningsmæssigt samarbejde og deltage ved deres stævner, hvilket er overordentligt positivt”.