Klub Info

Gangnam Sportstaekwondo er koreansk kampsport i Lyngby. Vi sparker højt og har fokus på gensidig respekt, god opførsel og glæde ved sporten ☺

Om Gangnam Sportstaekwondo
Gangnam er en lille klub, der lægger vægt på, at have super dygtige trænere, der får det bedste frem i vores udøvere. Vores børnehold træner typisk 1-3 gange om ugen, mens vores eliteudøvere, der er blandt verdens bedste, træner 6 gange om ugen.

Vi benytter aldersrelateret træning (ATK) på alle hold, dvs. at træningen er tilpasset til den alder og det udviklingstrin som udøverne er på. Du kan se mere om ATK på: TeamDanmark.dk
Vi sørger bevidst for, at holdene ikke er for store, så alle bliver set. Vores cheftræner Bodo von Münchow er 7. Dan og har været landsholdsleder for Danmark og landsholdstræner for Sverige og er som coach blevet optaget i taekwondoens Hall of Fame på verdensplan. Vores træner og bedste atlet Eva Sandersen er 5. dan og nummer et på verdensranglisten og verdensmester og er som atlet blevet optaget i taekwondoens Hall of Fame på verdensplan, og vores træner Annebell Ibsen er 4. dan og Europamester. På vores børnehold bruger vi altid hjælpetrænere/assisterende trænere og her har René Gelvan, 1. Dan, været en stor hjælp og været dygtig til at motivere og via opdelt træning sikre at alle får det rette fokus.
For de udøvere der er interesserede i stævner, så tager klubben typisk af sted til 5-8 stævner om året, hvor alle kan deltage. Er man eliteudøver så deltager vi i de fleste A-klasse stævner i Europa samt ved EM og VM.

Navnet Gangnam
Har du hørt navnet Gangnam før? Har det noget med kampsport i Lyngby at gøre? Mange kender k-pop nummeret ”Gangnam style”, hvor sangeren Psy gør lidt grin med rigmandsstilen i bydelen Gangnam i Koreas hovedstad Seoul. Vi har ikke noget med sangen at gøre, men taekwondo stammer fra Korea og Verdens Taekwondo Forbundets hovedskoles kontor Kukkiwon ligger i Gangnam, så måske alligevel…
I 2012 da vi etablerede klubben, var sangen ”Gangnam Style” på sit højeste. Vi havde længe talt om, hvad klubben skulle hedde, så med sangen i baggrunden, mente de unge og flertallet i klubben, at det måtte være det rette valg, og så kom klubben til at hedde Gangnam Sportstaekwondo ☺

Stævner
Vi tager løbende til stævner i ind- og udland, og det er primært det, der kaldes teknikstævner. Når du har fået det gule bælte, kan du stille op til stævnerne hvor du, overfor 3-5 dommere, går nogle af de serier du har lært til træning. De bedste i klubben har vundet guld til både EM og VM med følgende resultater:

2025 EM: 2 guld, og 1 guld ved FISU World University Games
2024 VM: 2 sølv
2023 EM: 4 guld
2022 VM: 1 guld, 1 bronze
2021 EM: 2 guld
2019 Beach EM: 1 guld, 1 sølv
2019 EM: 2 guld, 1 sølv, 2 bronze, og 1 guld ved Kim-Un Yong Cup, Korea
2019 Best Coach at Kim-Un Yong Cup, Korea
2018 VM: 1 sølv, 2 bronze
2018 Beach VM: 1 guld, 1 sølv
2017 EM: 1 guld, 1 sølv
2016 VM: 1 sølv, 1 bronze
2015 EM: 6 guld, 1 bronze
2014 VM: 4 bronze
2013 EM: 2 bronze

Bestyrelsen, Revision & Udvalg
Gangnam Sportstaekwondo ledes af en bestyrelse bestående af 5 personer + 2 suppleanter. Generalforsamlingen finder sted i Q1 hvert år. Bestyrelsen er ulønnet.

Bestyrelse

Formand Bodo von Münchow 20 89 44 76 [email protected]
Næstformand Eva Sandersen 22 70 78 69

[email protected]

Kasserer Annelise Ibsen 40 50 62 50

[email protected]

Sekretær Alberthe Hjarsø 50 45 42 96 [email protected]
Medlem Katharina von Münchow 52 79 63 23 [email protected]
       
Suppleant Er det dig? Kom og hjælp os ?   Kontakt formanden

Revision

Revisor Jakob Sandersen 29 28 92 44 [email protected]

Hold & Turneringsudvalg:
Annelise Ibsen (Holdleder & stævnetilmelding), Bodo von Münchow (Stævne udvælgelse).

Sponsorudvalg:
Bodo von Münchow (formand)

Vedtægter & Privatlivspolitik
Vedtægterne for Gangnam Sportstaekwondo: Se Vedtægterne i PDF format
Privatlivspolitik for Gangnam Sportstaekwondo: Privatlivspolitik

Forsikring
Skulle uheldet være ude og sker der en skade i forbindelse med træningen, så er udøveren dækket af Dansk Taekwondo Forbunds (DTaF) fælles ulykkesforsikring, såfremt man er medlem af DTaF.
Betingelser, dækning, formular til skadesanmeldelse mv. Kan læses på: taekwondo.dk
 

Adresse
Virumvej 90A
2830 Virum