VM bronze til Cornelia og Annaline fra Gangnam Sportstaekwondo Lyngby. Annaline Søeberg og Cornelia Heinisch har sammen med Nicoline Frøhlich fra Skive, ved en hård og målrette træningsindsats, og på trods af skader og organisatoriske udfordringer af forskellig art, opnået at få bronze ved dette års VM i Mexico. De tre piger har haft en lidt hård optakt til dette VM, men alligevel opnået at forbedre sidste års VM 7. plads til nu en bronzemedalje, hvilket må være en god belønning og kronen på værket mht. de sidste måneders strabadser. Den udvikling de har lavet de sidste måneder, var aldrig blevet til noget uden deres egen store bidrag, en kæmpe forældre opbakning, samt en stor trænerindsats fra de to klubbers tekniktrænere. Så fra fra klubbens side er der et kæmpe stort tillykke til Annaline, Cornelia og Nikoline.